Udvikling af aluminium varmeveksler

Aluminiumvarmevekslerer opstået i de seneste årtier. Aluminiumskedelvarmeveksler startede hovedsagelig i Europa, og med kampagnen kom den ind i Amerika, Asien og andre regioner.
Med forbedringen af ​​kedelteknologien opstod støbejernskedler, kobberkedler og stålkedler. Forbedringen af ​​ovnens kølekrav og fremkomsten af ​​energibesparende bevidsthed førte til opfindelsen af ​​kondenserende varmeveksler-kedler, som yderligere forbedrede udnyttelsesgraden af ​​termisk energi.
Men uanset om det er stål-, kobber- eller støbejernskedler, er korrosionsbestandigheden over for surt kondensat relativt dårlig. Ligesom vores kobbervandvarmere, hvis der produceres lidt kondens, vil kobberrørene tære, lække og blive skrottet i løbet af kort tid. Så folk er nødt til at lede efter mere egnede materialer til dettevarmeveksler. Der er ikke kun krav til korrosion, men også til termisk ledningsevne, fremstillingsevne og fingerfærdighed.
På det tidspunkt var automobilindustrien blevet stærkt udviklet, især udviklingen af ​​motorblokken, som havde en stor inspiration til kedelvarmeveksleren. På det tidspunkt var automobilindustrien blevet stærkt udviklet, især udviklingen af ​​motorblokken, som havde en stor inspiration til varmeveksleren i denne kedel. På basis af cylinderblokkens materiale er der foretaget store forbedringer. Gennem en masse eksperimenter har vi opnået dette korrosionsbestandige materiale.
Egenskaberne ved denne varmeveksler er lille størrelse, stort varmeveksleroverfladeareal, kompakt struktur og høj termisk effektivitet. Varmevekslerens ydeevne påvirker direkte hele produktet. Forskellige test og inspektioner i produktionen er relateret til nøglefaktorerne for produktets ydeevne og levetid. Den generelle produktionsinspektion kræver mere end 40 processer for effektivt at sikre produktets kvalitet.

Aluminiumvarmevekslerskal være så komplekse og tætte som muligt. Kravene til fabrikken er lidt høje, og formuleringen af ​​støbeprocessen er forholdsvis stram. Pointen er at kontrollere forskellen på hvert produkt inden for det tilladte fejlområde.